Nyttige links
Måleskeer
Vi bruger ikke måleskeer! For vi ved, at du er unik, og at hver dag føles forskellig. Derfor bruger vi store spiseskeer med en god bjergtop – så du kan tilpasse shaken til lige præcis din sult og dit humør.
Nogle morgener vågner jeg og mærker, at jeg ikke er særlig sulten. Så tager jeg bare 2 store spiseskeer shake mix. Andre dage er jeg virkelig sulten – så får shaken mindst 3 store spiseskeer. Det vigtigste er, at du lytter til din krop og giver dig selv lov til at justere. At måle præcis 26 gram passer måske til én, men langt fra til alle.
26 gram shake mix kan være nok for en, der vejer omkring 50 kg – men ikke for dig, hvis du vejer mere eller har brug for ekstra energi og mæthed.
Lyt til din krop
Især i starten kan det føles trygt med lidt vejledning. Min egen favorit er Gourmet shake – men du må altid tilpasse mængden, så det føles rigtigt for dig.
Nogle dage laver jeg en stor shake på 1 liter, hvis jeg vågner med ekstra appetit. Kan jeg ikke drikke det hele, sætter jeg små glas i køleskabet til senere – så er der altid en kærlig snack klar.
Hvis du bruger lidt saft (fx 1-2 teskefulde hyldeblomst eller den gule Rynkeby), kan shaken godt skille lidt – men bare rør rundt med en gaffel, så er den klar igen. Shaken smager faktisk endnu bedre, når den har stået lidt og samlet sig. Er den blevet for tyk, tilsæt lidt vand. Er den for tynd, så drys lidt mere shake mix i.
En rigtig portion shake er, når du føler dig mæt og tilfreds i tre timer. Det er din krop, der bestemmer – og du fortjener at lytte til den.